Børnesag - hvis du tror det går som det skal, så må du tro om igen
Beskrivelse af anbringelsessagen vedr. Noah Lillelund Dam
Ditte og jeg har en sød dreng som hedder Noah Lillelund Dam. Han blev født den 13. juni 2014 på Esbjerg sygehus. På baggrund af en henvendelse fra Esbjerg kommune, hvori der bl.a. stod at Ditte skulle være retarderet af en svær grad, så påsatte Varde kommune støttepersoner til at besøge os i vores hus dagligt i Varde. Ditte har nogle gange været undersøgt af en psykolog men der har ikke været nogen IQ test som viste dette resultat. En løgn i papirerne som først i 2018 blev fjernet af papirerne efter henvendelse herom til Datatilsynet.
Noahs udvikling er i hans første 2½ leveår i den lave ende indenfor det normale udviklingsområde, ifølge Barnets Bog. Efter 2½ år med støttepersoner i hjemmet, bliver Varde kommune enige om at stoppe støtteordningen, da de vurderede vi godt kunne varetage omsorgen for Noah.
Fra marts 2017 skiftede jeg job, der betød at Ditte var mere alene sammen med Noah. Han var en almindelig nysgerrig undersøgende dreng, men det påvirkede Ditte psykisk negativt, hvor hun blev stresset i en grad, så hun var begyndt at bide Noah. Dette fortalte Ditte til mig og jeg påkrævede at dette omgående skulle stoppe. Hun forklarede hun ville prøve at stoppe en klud i munden for at tvinge hende selv til at tænke hun ikke skulle bide. Jeg får sidenhen ikke mere viden om hvorvidt det fortsatte. Jeg gik ud fra hun selv fik løst problemerne.
Men Varde kommune modtager underretning om at der er set bidemærker på Noahs krop, hvormed Noah fortalte en pædagog at ”Mor bider”. Ved et møde hos Varde kommune blev vi enige om at Noah skulle skærmes fra sin mor, hvor Noah og jeg blev placeret hos døgninstitutionen Tippen (Den lå engang nær ved Ansager). Personalet hjalp til mht. at bringe Noah til børnehave og efter arbejdstid hentede jeg ham. Det så ellers ud til et fornuftigt samarbejde kom op at køre, hvor jeg samtidig kunne passe mit arbejde. Noah var dog udfordret ift. det var et nyt sted hvor han skulle bo og var somme tider urolig og udøvede selvskadende handlinger som at slå sig selv. Han gav udtryk for han hellere ville hjem i huset igen. Ditte alene i huset, havde sin far, mor og søster at snakke med. Psykologhjælp fik Ditte ikke i starten. Det kom først senere. Men den hjælp de tilbød, var utilstrækkelig. Vi fandt selv en person med ekspertise indenfor stress, som kunne hjælpe Ditte.
Ditte fik samvær med Noah på Tippen i 1½ time hver anden uge. Det fungerede dårligt for dem i starten. Noah blev udredt hos en psykolog i Esbjerg, hvor de kunne konstatere der både var bidemærker og slåmærker på Noah.
Min holdning var ikke at stoppe kæresteforholdet med Ditte, men nærmere at Ditte skulle have hjælp til at komme på fode igen og fremadrettet skulle have støttepersoner på i hjemmet igen. Sådan blev det ikke.
En socialrådgiver interviewede os, mht. at visitationsudvalget i Varde kommune skulle vurdere hvad der skulle ske fremadrettet med Noah. En masse løgne blev skrevet i papirerne. De beskrivelser der kom i papirerne havde vi ikke selv forklaret. Dette klagede vi over. Men både teamleder og leder for myndighed fandt ikke der var fejl.
I handleplaner blev der bl.a. skrevet at Noah var så understimuleret at hans udvikling vurderes at være på niveau som et spædbarn. Jeg filmede Noah og lagde det op på YouTube. Det ligger der i øvrigt stadig og hedder ”Lidt om Noah”. En video der beviser klart at Noah ikke kan vurderes at være på niveau som et spædbarn.
De var ligeglade hos Varde kommune. Visitationsudvalget mente der var tilstrækkeligt grundlag for at tvangsfjerne Noah og sagen skulle for Børn og Ungeudvalget. Dog forsøgte Visitationsudvalget selv at foretage tvangsfjernelsen på ulovlig vis. Vores advokat var vågen og fik dette forhindret. Mens jeg havde Noah hos Tippen fik jeg ham fravænnet at slå sig selv, jeg fik ro på ham igen, således Noah trives. Men hos Varde kommune var de stadig ligeglade. Noah blev anbragt hos en plejefamilie på bl.a. baggrund af løgne.
Noahs selvskadende adfærd genstartede umiddelbart efter han kom til plejefamilien.
I starten havde vi samvær i 2 timer hver anden uge. Sagen kom for Ankestyrelsen. Der skete ingen ændringer.
Ditte flyttede i en anden lejlighed i Varde, mht. at Noah kunne flytte hjem til mig i huset, ift. at sagen skulle for Byretten i Esbjerg. Men dommen blev at Noah skulle stadig være anbragt, da han nu var en skadet dreng.Psykiatrien vurderede at Noah var skadet af mishandlingen fra Ditte samt skadet af at være anbragt. Det gav ingen mening at Noah ikke kom hjem til mig at bo, da jeg godt kunne håndtere Noah. Hos Varde kommune blev det forklaret, at Psykiatriens vurdering af, at Noah var skadet af at være anbragt, at det ikke var en korrekt vurdering. Vi forældre skulle have al skylden for at han var en skadet dreng.
I 2018 blev Ditte kendt skyldig i mishandling af Noah og modtog den mildeste dom herfor. Hun skulle have besøg en gang om måneden i tre år af en tilsynsførende person.
Noah kom senere i en børnehave for psykisk udfordrede børn. Det hjalp på Noahs trivsel og hans adfærd.
I 2021 forsøgte Varde kommune at sætte os forældre til at skulle betale egenbetaling for at Varde kommune selv havde tvangsanbragt ham til en plejefamilie. En regning på ca. 4.000 kr. pr. måned og børnepenge fik vi ikke. Dette havde vi ikke råd til og betalte den ikke. Samtidig klagede vi over afgørelsen til Ankestyrelsen og truede med det var nødvendigt at bortadoptere Noah, hvis Ankestyrelsen ikke fik ændret afgørelsen. Dette på trods af at Noah ikke vil kunne klare en bortadoption, men hvad skulle vi gøre? Ankestyrelsen ændrede heldigvis afgørelsen således vi ikke skulle betale. På dette tidspunkt havde Ditte stadig adresse i den anden lejlighed i Varde.
Noah blev skoleudsat da plejeforældre og vi blev enige om det ville være godt for ham at få en længere god og positiv periode, før han skulle starte i specialskole. Sct. Jacobi skole var ikke blevet færdigbygget i Varde. Det betød at Noah skulle starte på en anden skole og gå der i nogle måneder. Det gik godt i starten. Men da han skulle på Sct. Jacobi skole, så gik det galt for ham. I starten var der 7 børn i hans skoleklasse. Varde kommune proppede flere børn ind så antallet kom op på 13. Det kunne han slet ikke klare. Han flygtede fra skolens areal få gange.
Midt i Noahs mistrivsel, forsøgte Varde kommune at få Noah til en aflastningsfamilie, mht. at aflaste plejefamilien. I forhold til at Noah ikke kunne klare skift fra sted til sted, særligt når han var i mistrivsel i forvejen, frarådede vi at foretage sådan en handling. Varde kommune hørte ikke på os og sendte ham til aflastningsfamilien. Vi fandt dette som mishandling af Noah. Som forventet gik det også galt. Aflastningsfamilien kunne ikke håndtere Noah.
VISO blev sat på sagen. De kom på nogle gode idéer de kunne bruge på skolen, der også hjalp på Noah. Blandt andet skulle Noah undervises en til en, da Noah har meget svært ved at socialisere sig med flere andre børn.
Vores samarbejde med Varde kommune var dengang, og er det stadig, meget dårligt, da man fast holdte de mange løgne i papirerne i lang tid, hvor Datatilsynet ikke kunne afhjælpe dem, da det omhandlede faglige vurderinger. Nogle af dem blev dog alligevel fjernet senere, men hvor der i stedet dukkede nye op.
Der er lavet ForældreKompetenceUndersøgelser på os begge. To undersøgelser som ikke er retvisende ift. hvordan vi er. Det er man også ligeglad med. Der er også lavet en tilknytningsundersøgelse, der skulle tage udgangspunkt i ForældreKompetenceUndersøgelserne, men i forhold til tilknytningen mellem os og Noah, så står der det stik modsatte i tilknytningsundersøgelsen ift.ForældreKompetenceUndersøgelserne. Trods klager til psykolognævnet sker der ingen ændringer i papirerne og ingenting sker der ved psykologerne.
Noah begyndte at gå konstant på tæer, mens han mistrives på skolen. Det fik jeg ellers forklaret, men der blev ikke lyttet til os i starten. Der gik et år, før man forsøgte at gøre noget ved det. Da var det for sent. Noah er blevet opereret mht. achillesene-forlængelse for at få ham på flade fødder igen. Men operationen mislykkedes på den ene fod. Han går til fysioterapi mht. at forsøge at få den ene fod ned på jorden.
Ditte flyttede tilbage til huset igen, da der ingen tegn var på, at Noah nogensinde ville blive hjemgivet. Fire gange har vi nu været i hhv. Børn og Ungeudvalget, Ankestyrelsen og Byretten omhandlende tvangsanbringelse. I skrivende stund afventer vi muligheden for at kunne få sagen for landsretten, mht. at forhindre permanent anbringelse.
Vi har forsøgt at klage til borgmester og ombudsmanden vedr. sagen. Vi har forsøgt at foretage anmeldelse til politiet mht. den sagsbehandlingsmæssige mishandling af Noah. Socialrådgiverne har åbenlyst frit spil til at forsøge sig med ulovlige handlinger, at lyve i papirerne og at mishandle Noah via fejlagtig sagsbehandlingsarbejde. Så længe de kaldes faglige vurderinger, kan Datatilsynet intet stille op. At påklage disse løgne til retten er både meget dyrt og sandsynligvis ville vi også tabe, da retten gerne følger hvad Datatilsynet når frem til i deres afgørelse, ifølge en advokat med speciale i datalovgivning.
I øjeblikket er jeg ved at skrive om de mange løgne, som jeg sender til EU, mht. overtrædelse af GDPR-lovgivningen i EU. Dette vil ske sammen med en gruppe andre mennesker, der står i tilsvarende situation.
Samværene går stadig godt mellem Noah og os. Der har ikke været problemer siden 2017. Selv under perioder med mistrivsel på hans skole, da havde Noah det godt under samværene. Det var kun ved de første samvær hvor Noah skulle vænne sig til samværene, dengang hos Tippen i Ansager. Det havde Noah svært ved.